Marinerede koteletter på grill (bedste paprikamarinade)

Få opskriften på marinerede koteletter, der først trækker smag i en paprikamarinade, inden de grilles få minutter.

Til marinerede koteletter til fire personer skal du bruge:

4 gode og gerne økologiske svinekoteletter

Til marinade bruger du

4 spiseskefulde olivenolie
2 spiseskefulde tomatketchup
1 teskefuld løgpulver
2 teskefulde paprika
1 teskefuld rørsukker
1 teskefuld fint salt

Sådan griller du marinerede svinekoteletter:

Lav først din paprikamarinade. Kom alle ingredienserne til marinaden i en lille skål, og rør marinaden blank.

Smag den til med salt og rørsukker.

Dup koteletterne tørre, og smør dem godt ind i marinaden. Lad koteletterne trække smag i en times tid i køleskabet, hvor de ligger indsmurt i den lækre paprikamarinade.

Grill så koteletterne ved middel varme – de skal grilles ved direkte varme.

Tilberedningstiden er 2-3 minutter på hver side, selvfølgelig afhængig af størrelsen.

Vend gerne koteletterne hvert minut, og luk låget undervejs.

Når du griller kødet skal hver gang vende det, så du laver et flot grillmønster på koteletterne.

LÆS OGSÅ
Æblesalat med tranebær og pinjekerner - og den bedste dressing

Tag de marinerede koteletter af grillen, læg dem på en varm tallerken eller fad, og krydr med friskkværnet peber.

Lad dem hvile utildækket i fem minutter inden servering.

Marinerede koteletter på grill, der først trækker en time i en skøn paprikamarinade. Her serveret med grillede cherrytomater og savoykål. Foto: Guffeliguf.dk.

Marinerede koteletter på grill, der først trækker en time i en skøn paprikamarinade. Her serveret med grillede cherrytomater og savoykål. Foto: Guffeliguf.dk.

Ris, ros eller spørgsmål?