Grillet medister omviklet med bacon

Sådan laver du grillet medister, der er omviklet med baconskiver. Medisteren grilles ved indirekte varme i gasgrill eller kuglegrill.

Til grillet medister til fire personer skal du bruge:

500 gram god medister
4 skiver bacon
Lidt olie til pensling

Sådan laver du grillet medister i gasgrill eller kuglegrill:

Medisterpølse en glimrende at lave i grillen, og du behøver ikke koge medisteren først.

Start med at vikle skiver af bacon rundt om medisteren, og fold den derefter sammen som en snegl. Stik eventuelt to grillspyd igennem medister på tværs (som et kryds). Spydene holder medisteren på plads.

Grill medisteren ved indirekte varme, hvor du holder en temperatur på omkring 200 grader i grillen.

LÆS OGSÅ
Pommes frites stegt i fritureolie

Dette gælder både i kuglegrill og gasgrill, I kuglegrillen placerer du kul i begge sider af grillen, mens du i gasgrillen placerer medisteren i midten, og lader den inderste brænder være slukket.

Pensl den baconomviklede medisterpølse med lidt olie, og gentag når du vender den.

Grill først medisterpølsen 15 minutter på den ene side, og derefter 15 minutter på den anden.

Du behøver ikke vende medisteren yderligere under turen i grillen.

TIP: I stedet for olivenolie, kan du pensle medisteren med en god barbecueolie. Det giver den ekstra smag.

Grillet medister med bacon er en dejlig måde at lave medisterpølse på. Medisteren grilles ialt i 30 minutter ved indirekte varme. Foto: Guffeliguf.dk.
Grillet medister med bacon er en dejlig måde at lave medisterpølse på. Medisteren grilles ialt i 30 minutter ved indirekte varme. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 3 Gennemsnit: 4]

Ris, ros eller spørgsmål?