Verdens bedste kanelgifler

Opskrift på verdens bedste kanelgifler, og kanelgiflerne er gode at fryse ned. Kanelgiflerne laves med en lækker kanel-remonce.

Til verdens bedste kanelgifler skal du bruge:

3 deciliter sødmælk
20 gram gær
1 æg
50 gram rørsukker
En halv teskefuld kardemomme
1 teskefuld vaniljesukker
1 strøgen teskefuld salt
500 gram hvedemel
75 gram blødt smør

Remonce til kanelgifler laves af

75 gram rørsukker
100 gram brun farin
100 gram blødt smør
3 teskefulde kanel

Pynt på kanelgiflerne

2 pasteuriserede æggeblommer
Lidt rørsukker

Opskriften giver cirka 50 kanelgifler

Sådan bager du verdens bedste kanelgifler med lækker remonce:

Lun sødmælken til den er cirka 38 grader, og hæld den i skålen til din røremaskine. Smuldr gæren i og rør den ud. Brug dejkrogen.

Tilsæt så æg og rørsukker, og rør det ud.

I en anden skål vejer du mel af, tilsætter kardemomme, vaniljesukker og salt, og blander det sammen.

Rør det nu gradvist ind i dejen.

LÆS OGSÅ
Æblegrød opskrift med økologisk rørsukker og vaniljestang

Til sidst ælter du det bløde smør i. Lad dejen ælte ved lavere hastighed i 10 minutter, overdæk med et viskestykke, og lad den hæve i en time.

Lav remoncen ved at blande rørsukker med brun farin, blødt smør og kanel, og ælt det sammen med fingrene.

Del dejen i to lige store stykke. Tril den første dejklump til en lang pølse på cirka 65-70 centimeter. Rul den lidt flad på den lange led – og derefter ud til en bredde på cirka 9-10 centimeter.

Tag halvdelen af remoncen, og fordel den ud over dejen.

Fold nu en tredjedel af dejen op, og den sidste tredjedel over denne.

Skær ud med en skarp kniv så kanegiflerne er cirka 2,5 centimeter lange, og læg dem på en bageplade med foldningen nedad. Læg et viskestykke over, og lad dem hæve i 20 minutter.

Fortsæt på samme måde med den anden dejklump.

LÆS OGSÅ
Hjemmebagt franskbrød med sødmælk (formfranskbrød)

Lige før bagning pensles kanelgiflerne med æggeblomme, og de drysses med lidt rørsukker.

Bag verdens bedste kanelgifler i cirka otte minutter ved 200 grader varmluft, og lad dem derefter køle af inden de nydes.

Vær ikke forskrækket over, at noget af fyldet er løbet ud under turen i ovnen. Løft dem over på et andet stykke bagepapir et par minutter efter at de er kommet ud af ovnen.

Kanelgiflerne smager fantastisk når de er nybagte – men de er også gode at fryse ned.

Her er verdens bedste kanelgifler, der er både saftige og lækre. Kanelgiflerne kan sagtens fryses ned. Foto: Guffeliguf.dk.

Her er verdens bedste kanelgifler, der er både saftige og lækre. Kanelgiflerne kan sagtens fryses ned. Foto: Guffeliguf.dk.

Bedøm opskriften
User Rating 2 (2 votes)
Sending

Ris, ros eller spørgsmål?