Valrhona varm kakao med smør

Se hemmeligheden bag den lækre Valrhona varm kakao, der er den bedste kakaodrik. Selvfølgelig serveres den med flødeskum.

Til to kopper Valrhona varm kakao skal du bruge:

1 spiseskefuld smør
1 spiseskefuld Valrhona kakao (gerne med lidt top)
1 spiseskefuld rørsukker (også med lidt top)
4 deciliter sødmælk
+ flødeskum

Sådan laver du verdens bedste Valrhona varm kakao:

Kom smør op i en tykbundet gryde, og smelt det ved middel varme.

Pisk derefter kakao og rørsukker ud i det smeltede smør.

Tilsæt sødmælk, og pisk det igennem.

Varm op ved middel varme, men den varme kakao må ikke koge. Blot være varm.

Anret den færdige kakao i to glas, og kom en god klat flødeskum over.

LÆS OGSÅ
Couscous i gryde, pande eller overhældt med kogende vand

Note: Du kan selvfølgelig justere styrken på den varme kakao som du synes. Jeg synes målene her passer perfekt til en kakao, der hverken er for tynd eller for stærk/bitter.

Har du ikke Valrhona kakao i huset, kan du selvfølgelig bruge et andet mærke. Men Valrhonas er super god i smagen.

Rørsukker kan også erstattes af almindeligt sukker.

Og skal du bruge en større portion, ganger du bare målene op.

Skal der så bruges smør i varm kakao? Ja, det giver den helt rigtige smag af varm kakao, så brug det endelig. Og det bliver den færdige kakaodrik altså ikke voldsom fed af.

Den bedste varme kakao er denne Valrhona varm kakao, der laves med smør, kakaopulver og rørsukker, der røres op med sødmælk. Serveres selvfølgelig med flødeskum. Foto: Guffeliguf.dk.

Den bedste varme kakao er denne Valrhona varm kakao, der laves med smør, kakaopulver og rørsukker, der røres op med sødmælk. Serveres selvfølgelig med flødeskum. Foto: Guffeliguf.dk.

Ris, ros eller spørgsmål?