Stegt flæsk med persillesovs

Her finder du den bedste opskrift på stegt flæsk med persillesovs. Se hvordan du laver sprødt flæsk og vidunderlig persillesovs.

Til verdens bedste stegt flæsk med persillesovs skal du bruge:

4-5 skiver flæsk pr. person
Salt

Til persillesovs til fire personer anvendes

2 spiseskefulde smør
2 spiseskefulde hvedemel
5 deciliter mælk
1 stor dusk persille
Salt og hvid peber
Evt. lidt revet muskatnød

Sådan laver du den bedste flæsk med persillesovs:

Dup flæskeskiverne tørre, og bank dem let flade. Eventuelt med en kagerulle, men de skal altså ikke smadres helt flade.

Drys dem med lidt salt på begge sider, og lad det trække 15 minutter.

LÆS OGSÅ
Risotto opskrift med squash og persille (og parmesan ost)

Varm en pande op ved en god varme, og brun flæskeskiverne på begge sider.

Skru ned til middel varme, og steg nu flæsket færdig indtil det er sprødt. Det tager typisk 4-6 minutter på hver side.

Hvis flæskeskiverne smider meget fedt undervejs hældes det væk. Så er det nemmere at få stege stegt flæsk sprødt.

Fortsæt på samme måde indtil alle flæskeskiver stegt, og hold dem eventuelt varme i ovnen i et ildfast fad ved 60 grader.

Persillesovs er nem at lave. Smelt smør i en gryde ved middel varme, og pisk melet i uden det bruner.

Pisk så gradvist mælk i indtil du har den rette konsistens. De fem deciliter mælk er vejledende, så brug den mængde der passer. Men de fem deiciliter plejer at passe meget godt – afhængig af hvor tyk eller tynd du ønsker persillesovsen.

LÆS OGSÅ
Smørdampede porrer med persille

Smag sovsen til med salt, hvid peber og eventuelt lidt revet muskatnød.

Hak persille fint, og vend den i til sidst.

Server stegt flæsk med persille og hvide kartofler.

Stegt flæsk med persillesovs er en af de allermest populære retter i Danmark, og her er den bedste opskrift. Se lige hvor sprødt dette flæsk er. Foto: Guffeliguf.dk.
Stegt flæsk med persillesovs er en af de allermest populære retter i Danmark, og her er den bedste opskrift. Se lige hvor sprødt dette flæsk er. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 5 Gennemsnit: 4.6]

Ris, ros eller spørgsmål?