Smørstegte jordskokker med timian

Sådan laver du smørstegte jordskokker på panden. Jordskokkerne steges møre i smør med timian og lidt citronsaft.

Til smørstegte jordskokker til fire personer skal du bruge:

500 gram jordskokker
20 gram smør
1 dusk frisk timian
Citronsaft
Salt og friskkværnet peber

Sådan laver du verdens bedste smørstegte jordskokker:

Jordskokker skrubbes grundigt med en børste under rindende vand.

Du behøver ikke skrælle jordskokkerne.

Del dem så i mindre både med en skarp kniv.

Smelt smørret på en pande ved høj varme, og lad det bruse af.

Når smørret er nøddebrunt kommes jordskokkerne på panden.

Steg jordskokkerne i 7-10 minutter, afhængig af hvor sprøde og hvor meget bid du ønsker i dem.

LÆS OGSÅ
Stegetid på culotte er 50 minutter ved 175 grader i ovn og grill

Vend dem jævnligt rundt på panden.

Efter fem minutter tilsættes frisk timian og et par spiseskefulde citronsaft.

Når jordskokkerne er færdigstegte krydres de med lidt salt og friskkværnet peber.

Anret smørstegte jordskokker til culottesteg, oksefilet eller en t-bone.

Note: Jordskokker kan også bages i ovnen. Flæk dem i mindre både, og vend dem med olie, timian og citronsaft. Derefter skal de bages i cirka 20 minutter ved 200 grader varmluft. Drys med lidt salt inden servering.

Smørstegte jordskokker er gode at servere til blandt andet bøffer og andet oksekød. Jordskokkerne pandesteges i smør med timian og lidt citronsaft. Foto: Guffeliguf.dk.
Smørstegte jordskokker er gode at servere til blandt andet bøffer og andet oksekød. Jordskokkerne pandesteges i smør med timian og lidt citronsaft. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 6 Gennemsnit: 4]

Ris, ros eller spørgsmål?