Skinkeculotte med sennep og rosmarin

Opskrift på en mør og saftig skinkeculotte med sennep. Skinkeculotten steges i ovnen indtil den har en kernetemperatur på 65 grader.

Til skinkeculotte med sennep skal du bruge (til fire personer):

700 gram skinkeculotte
2 teskefulde sennep
1 teskefuld tørret rosmarin
2 teskefulde salt
Friskkværnet peber

Sådan laver du en god skinkeculotte med sennep:

Skinkeculotten ridses i ruder i fedtlaget, og saltes derefter på begge sider. Lad den trække en halv eller hel time.

Smør så stegen ind i sennep, og drys rosmarin på fedtet foroven. Krydres også med lidt friskkværnet peber.

Læg skinkeculotten i et ildfast fad, og hæld en smule vand i bunden af fadet.

Stil stegen ind i en forvarmet ovn ved 175 grader almindelig luft, og lad den stege i cirka 50 minutter.

LÆS OGSÅ
Stroganoff med kålpølser

Skinkeculotte skal steges indtil den har en kernetemperatur på 65 grader, så et stegetermometer ind midt i stegen.

Og hvis den er færdig før de 50 minutter er gået, hiver du den selvfølgelig ud af ovnen.

Lad den færdigstegte skinkeculotte hvile på et skærebræt i mindst 15 minutter inden udskæring. Stegen må IKKE overdækkes, da den så koger videre.

Ved udskæring starter du i det ene hjørne, så du skærer på TVÆRS af kødfibrene – ellers bliver det for sejt at tygge.

Server med en lækker salat med spidskål og ovnstegte kartofler.

Sådan laver du en mør skinkeculotte med sennep. Pas med ikke at stege skinkeculotten for længe, da den så bliver tør. Foto: Guffeliguf.dk.

Sådan laver du en mør skinkeculotte med sennep. Pas med ikke at stege skinkeculotten for længe, da den så bliver tør. Foto: Guffeliguf.dk.

Giv din bedømmelse
[Ialt: 1 Gennemsnit: 5]

Ris, ros eller spørgsmål?