Salat med vandmelon, galiamelon og rucola

Se hvordan du laver en nem og sund salat med vandmelon. Salaten indeholder også galiamelon, rucola og ristede pinjekerner.

Inden du nu kaster dig over denne salat med vandmelon, får du lige lidt fakta om vandmelonerne.

De indeholder omkring 90 procent vand, og melonen indeholder kun omkring 35 kalorier pr. 100 gram.

Tidligere forsøg har vist, at vandmelon kan sænke blodtrykket hos personer, der er overvægtige. Den skulle også have en positiv indvirkning på kolesteroltallet.

Vandmelon siges også at have en positiv effekt på potensen, og nå ja, så smager den bare godt. Så der er masser af gode grunde til at lave en vandmelonsalat :-)

LÆS OGSÅ
Blødende chokoladekage - Gateau Marcel

Til salat med vandmelon til fire personer skal du bruge:

En halv vandmelon
En halv galiamelon
2 håndfulde frisk rucola
40 gram ristede pinjekerner

Citronsaft bruges som dressing

Sådan laver en salat med vandmelon:

Skær vandmelonen ud i mindre, mundrette stykker – og fjern kernerne inden melonen kommer i salatskålen. Medmindre du selvfølgelig er ligeglad med at spise kernerne :-)

Tilsvarende skærer du galiamelonen i mindre stykker, som også kommes i skålen.

Vask rucolaen og slyng den tør for vand. Kom den på til melonen.

Rist pinjekernerne på en varm pande, og drys dem over salaten.

Slut af med at dryppe citronsaft fra en økologisk citron ud over melonsalaten, og vend det hele forsigtigt rundt.

LÆS OGSÅ
Kanel cookies: Lækre cookies med kanel og hasselnødder

Så er det bare at guffe løs.

En sund og dejlig frisk salat med vandmelon, hvor der også er galiamelon, ristede pinjekerner og galiamelon i salaten. Foto: Guffeliguf.dk.

En sund og dejlig frisk salat med vandmelon, hvor der også er galiamelon, ristede pinjekerner og galiamelon i salaten. Foto: Guffeliguf.dk.

Ris, ros eller spørgsmål?