Radisesalat med sennepsvinaigrette

Sådan laver du en vidunderlig radisesalat med sennepsvinaigrette. I salaten er der også spidskål, majs, tomat og friskhakket persille.

Til radisesalat med sennepsvinaigrette til fire personer skal du bruge:

1 bundt friske radiser
En lille halv spidskål
12 små tomater
1 lille dåse majs
1 dusk frisk persille

Sennepsvinaigrette laver du af

4 spiseskefulde olivenolie
2 teskefulde god sennep
1-2 spiseskefulde æble- eller hvidvinseddike
1 teskefuld rørsukker (eller 1 spiseskefuld honning)
En lille smule salt

Sådan laver du den lækreste radisesalat med hjemmelavet sennepsdressing:

Vask radiser, skær top og bund af og snit dem i tynde strimler.

Pluk de yderste blade af spidskålen, og skær den i HELT tynde skiver fra spidsen og ind. Du skal bruge knap halvdelen af kålen.

LÆS OGSÅ
Burgerboller i grill (8 burgerboller med sesam i stor alubakke)

Tomaterne skylles og halveres. Du kan bruge anvende San Marzano, Cherrytomater eller lignende små tomater.

Persillen skylles også og hakket groft.

Kom det hele i en salatsakål sammen med majs, og vend det lidt rundt.

Alle ingredienserne til sennepsvinaigrette kommes i en lille skål, og dressingen røres blank.

Dryp den over salaten, og vend det hele rundt så du får fordelt smagen godt.

Lad gerne lige radisesalaten stå og trække 5-10 minutter inden servering.

En super lækker radisesalat mednspidskål og andre gode ting, der vendes med en hjemmelavet sennepsvinaigrette, der er en let syrlig dressing med sennep. Foto: Guffeliguf.dk.

En super lækker radisesalat mednspidskål og andre gode ting, der vendes med en hjemmelavet sennepsvinaigrette, der er en let syrlig dressing med sennep. Foto: Guffeliguf.dk.

Ris, ros eller spørgsmål?