Råstegte kartofler skal steges i 20 minutter på en pande

Råstegte kartofler skal steges i smør og olie på panden, og stegetiden er cirka 20 minutter. Inden da er det vigtigt at få stivelsen ud af kartoflerne.

Råstegte kartofler er lækkert tilbehør til mange kødretter, og de er nemme at lave.

Det vigtige er, at du vasker stivelsen ud af kartoflerne, så bliver dine råstegte kartofler mere sprøde.

Du kan anrette kartoflerne som de er, men du kan også til sidst blande dem med en håndfuld friskhakket purløg. Det smager fantastisk.

Og prøv at servere kartoflerne til sprødstegt torsk eller anden fisk. Det passer de nemlig fremragende til.

Mængden herunder er til hver person – men du kan selvfølgelig bare gange opskriften op til den mængde du skal bruge.

LÆS OGSÅ
Kogetid for hamburgerryg

Du skal bruge – til hver person:

200 gram kartofler
1 spiseskefuld olivenolie
1 spiseskefuld smør
Salt og friskkværnet peber

Stegetid for råstegte kartofler: Cirka 20 minutter på panden

Sådan laver du råstegte kartofler:

Vask kartoflerne grundigt, og skær dem i mindre tern.

Kartofler til råstegte kartofler behøver du ikke skrælle, men sørg for de bliver vasket grundigt.

Kom kartoffelternene op i en skål, og fyld den med koldt vand.

Her skal kartoflerne stå i 15 minutter for at fjerne stivelsen.

Rør så godt rundt i skålen, hæld vandet ud – og læg kartoffelternene til tørring på et rent viskestykke. Det er vigtigt kartoflerne er helt tørre inden stegning på panden!

LÆS OGSÅ
Opskrift på vildtsauce med ribsgele og bacon

Varm en pande op, og kom smør og olivenolie på. Lad det smelte, og hæld så forsigtigt kartoflerne på.

Nu skal de steges ved middel varme i cirka 20 minutter, så de bliver gyldne og møre.

Vend dem forsigtig rundt et par gange undervejs.

Til sidst krydrer du med lidt fint salt og friskkværnet peber.

Råstegte kartofler skal steges i smør og olie på panden, og stegetiden er cirka 20 minutter. Foto: Guffeliguf.dk.
Råstegte kartofler skal steges i smør og olie på panden, og stegetiden er cirka 20 minutter. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 21 Gennemsnit: 3]

One thought on “Råstegte kartofler skal steges i 20 minutter på en pande

  • 1. april 2016 at 13:21
    Permalink

    God opskrift på råstegte kartofler men du bruger for lidt smør. Kom mere smør ved da det gir en go smag????
    Venligst Ib

Ris, ros eller spørgsmål?