Om Guffeliguf.dk

Velkommen til Guffeliguf.dk, hvor jeg gerne vil dele glæden ved den bedste mad. Så simpelt er det.

Og jeg tror på, at al mad kan man lave bedre end de mange industriprodukter, der pryder hylderne i supermarkederne. Og uden tonsvis af tilsætningsstoffer.

Om det så er den hjemmelavede sauce bearnaise, romkugler eller noget helt tredie.

Og så skal jeg selvfølgelig opfordre dig til altid at bruge gode råvarer, for så får du også bedre mad på bordet.

Her finder du opskrifter, hvor du ret detaljeret får forklaringen på hvad du skal gøre. Selv i forhold til hvor meget varme blusset skal stå på.

For erfarne kokke er noget af informationen måske overflødig, men jeg synes alle skal kunne lave maden. Også selv om man ikke har den store erfaring i et køkken.

Samtidig bruger jeg både billeder og video, så jeg er sikker på du også får et godt resultat derhjemme.

Alle opskrifterne på sitet er gennemprøvede, og de bliver hele tiden opdateret, hvis de kan forbedres yderligere.

Men du kan stole på alle opskrifter her på Guffeliguf.dk.

Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at opskrifter altid er vejledende. Du kan måske bedre lide maden lidt mere stærk, eller kødet stegt på en anden måde. Så her gør du selvfølgelig hvad du selv synes.

Alle opskrifter på Guffeliguf.dk er i øvrigt gjort print-venlige. Når du klikker på printknappen, kan du meget nemt på skærmen vælge det fra du ikke gider printe – eksempelvis billeder, så det ikke fylder så meget. Det sparer også på papiret. Så derfor er det meget nemt at printe opskrifterne ud. Prøv det.

Du er altid velkommen med ris, ros, forslag eller andet under opskrifterne – eller på kontakt@guffeliguf.dk.

Måske har du selv en rigtig god opskrift liggende, som vil dele med os. Send den gerne til os – med et billede. Så bringer vi den og skriver selvfølgelig, at den er fra.

Husk også at tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og siden på Facebook. Så får du automatisk seneste nye opskrifter. Guffeliguf.dk er også på Instagram, YouTube og Twitter med masser af inspiration.

De bedste hilsner – og god fornøjelse

Holger

Giv din bedømmelse
[Ialt: 4 Gennemsnit: 4.3]

7 tanker om “Om Guffeliguf.dk

  • 3. september 2015 at 10:42
    Permalink

    Hej.
    Jeg synes, I blander begreberne GRILLOLIE og GRILLSAUCE sammen.

  • 17. juni 2016 at 12:25
    Permalink

    Jeg har lige fundet en rabarbergrød-opskrift, som jeg skrev ud. Først kom der 7 (SYV), uvedkommende sider, og derefter blev selve opskriften spredt ud over fire sider, hvilket også var unødvendigt og til sidst kom en unødvendig side til. Det vil sige, at jeg og andre, der printer jeres opskrift(er) bruger en masse unødvendigt papir og blæk.
    Der MÅ være en måde at undgå det på. Tænk lige over det.
    Venlig hilsen Ida Lyngbye

  • 17. juni 2016 at 22:44
    Permalink

    Hej Ida
    Tak for din besked, og det beklager jeg meget.
    Vi har ellers netop optimeret siderne, så det er meget nemt at fravælge de ting, som man ikke ønsker at printe. Du klikker dem simpelthen bare af.
    Men jeg går det lige igennem igen, for at være sikker på det fungerer overalt.
    Atter en gang tak.
    De bedste hilsner
    Holger
    Guffeliguf.dk.

  • 10. september 2016 at 20:06
    Permalink

    Langtidsstegt flæsk i ovn…….spørgsmål? skal flæsket i kold ovn der sættes på 100 varmluft eller i varm ovn

  • 10. september 2016 at 20:17
    Permalink

    Hej Lise
    Det skal i en forvarmet ovn ved 100 grader varmluft.
    Og glæd dig – det stegte flæsk i ovn smager fantastisk :-)
    De bedste hilsner
    Holger
    Guffeliguf.dk.

  • 11. oktober 2016 at 16:49
    Permalink

    Hej ..
    Er ny her på siden, og har kæmpe problemer med at printe en opskrift ud,
    forstår ikke at vælge noget ” fra”
    Hilsen
    Marianne

  • 7. november 2016 at 16:41
    Permalink

    Hej. Hvis grader er 160 i varmlufts ovn hvad er det så i en ovn uden varmluft M V H Kristian

Ris, ros eller spørgsmål?