Nyord burger med sennep, spidskål og rødløgsrelish

Her får du opskriften på en Nyord burger med sennep fra den lille ø ved Møn. En rigtig sommerburger med rødløgsrelish og spidskål.

På den lille ø Nyord ved Møn laver man en fantastisk sennep. Det er inspirationen til denne Nyord burger, der smager fantastisk godt.

Til en Nyord burger til fire personer skal du bruge:

500 gram hakket oksekød med 10 procent fedt
2 store spiseskefulde Nyord sennep
2 spiseskefulde ketchup
1 teskefuld salt

4 burgerboller i grill

4 spiseskefulde hjemmelavet rødløgsrelish

Et halvt spidskål
2 store sommertomater
4-8 skiver god bacon
4 spiseskefulde ketchup

Sådan laver du en Nyord burger:

Fordel det hakkede oksekød i en skål, og kom Nyord sennep, ketchup og salt ved.

LÆS OGSÅ
Sødmælks franskbrød (med billeder)

Bland farsen godt rundt, og her skal du bruge hænder og fingre. Det er vigtigt, at burgerfarsen røres grundigt!

Form så fire gode bøffer, og stil dem på køl i en times tid.

Bag også dine burgerboller i grillen, og lav verdens bedste rødløgsrelish.

Steg baconskiverne sprøde, og skær tomaterne i skiver.

Fjern de yderste blade på spidskålen, og skær den i HELT tynde skiver fra spidsen og cirka halvvejs ind.

Grill burgerbøfferne ved direkte varme – de skal have cirka 3-4 minutter på hver side. Vend dem hvert minut, og når de er færdige, krydres de med friskkværnet peber.

Så er du klar til at anrette en Nyord burger.

LÆS OGSÅ
Klassisk kødsovs med hakket oksekød og løg

Først burgerbollens bund, som du kommer en spiseskefuld ketchup ovenpå (er du glas for sennep, så er det her du erstatter ketchup med sennep). Så lidt fintstrimlet spidskål, og derefter bøffen.

Så er det rødløgsrelish, efterfuldt af tomat og bacon, inden du lukker med bugrerbollens overdel. Klem burgerne let sammen, og nyd den den sammen med et glas øl fra Bryghuset Møn.

PS: Kan du ikke skaffe den gode Nyord sennep, så kan du bruge en anden :-)

En vidunderlig Nyord burger med sennep fra den lille ø Nyord ved Møn. En rigtig sommerburger, der laves med spidskål og rødløgsrelish. Foto: Guffeliguf.dk.
En vidunderlig Nyord burger med sennep fra den lille ø Nyord ved Møn. En rigtig sommerburger, der laves med spidskål og rødløgsrelish. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 2 Gennemsnit: 5]

Ris, ros eller spørgsmål?