Muffins med chokolade, banan og kanel

En dejlig opskrift på muffins med chokolade, most banan og en god økologisk mørk chokolade.

Fryseegnet: Disse lækre muffins med chokolade kan sagtens fryses, så du altid har en god på frost.

Til 12 muffins med chokolade skal du bruge:

150 gram økologisk rørsukker
2 teskefulde vaniljesukker
2 æg
200 gram økologisk hvedemel
2 teskefulde bagepulver
2 teskefulde kanel
125 gram smeltet smør
2 moste bananer
100 gram grofthakket god, økologisk chokolade (eksempelvis fra Løgismose)
1 knivspids salt

Anden opskrift: Danmarks bedste chokoladekage med kokos

Bagetid: Muffins skal bages ved 200 grader i cirka 20 minutter.

Sådan laver du muffins med chokolade:

Pisk først æg, sukker og vaniljesukker godt og luftigt med en håndmixer, og kom der efter de øvrige ingredienser i.

LÆS OGSÅ
Kalvefilet med rosmarin - intervalstegt i ovn (bedste kalvesteg)

Rør det hele godt rundt med en grydeske, men forsigtigt. Kage bages også med kærlighed.

Kom dejen i 12 muffinsforme, men pas på med ikke at overfylde formene. De hæver en del under bagningen.

Så bager du muffins ved 200 grader (ikke varmluft), og de skal have omkring 20 minutter.

Du kan teste om de er nok ved at stikke i dem med en kødnål eller strikkepind, og hvis ikke der hænger dej ved, er de klar til at komme ud af ovnen.

Anden opskrift: Romkugler som bageren laver dem

Lad altid kagerne køle af inden du spiser dem.

Ris, ros eller spørgsmål?