Kyllingesalat med pasta, bacon og blandet salat

Lækker kyllingesalat med pasta, en sprødristet bacon og en blandet salat. God og sund mad på en travl hverdag, som du kan lave på 20 minutter.

Kyllingesalat med pasta kan varieres i det uendelige. Her har jeg anvendt en blandt Napolitana salat, som du blandt andet kan købe i SuperBrugsen, men du kan også bare bruge en anden salat.

Kyllingen kan udskiftes med kalkun, og du kan vælge hvilke grøntsager du ellers vil bruge.

Så kyllingesalaten er også en god måde at få ryddet lidt op i køleskabet på :-)

Til kyllingesalat med pasta til fire personer skal du bruge:

300 gram kyllingebryst
400 gram pastaskruer eller pastapenne
1 dåse majs
50 gram Napolitana grøn salatblanding
200 gram San Marzano tomater
150 gram bacon i skiver
Olivenolie

LÆS OGSÅ
Kartoffelsalat opskrift med hjertesalat, tomat, ærter og peberfrugt

Sådan laver du kyllingesalat med pasta på 20 minutter:

Start med at varme en pande op, og steg så baconskiverne sprøde. Den bedste smag får du ved at købe et stykke tørsaltet bacon, og skære den i tynde skiver. Men du kan selvfølgelig også købe de færdige baconskiver, som dog ofte er pumpet rigeligt med vand.

Læg baconskiverne på et stykke køkkenrulle, og steg nu kyllingebrystfileterne cirka fem minutter på hver side. Krydr med salt og friskkværnet peber. Husk at gennemstege fjerkræ.

Kog samtidig pastapennene i letsaltet vand – se kogetiden på pakken. Når pastaen er kogt al dente – altså med lidt bid, hælder du straks et par glas koldt vand i gryden, og sætter den væk fra blusset.

LÆS OGSÅ
Tomatsalat med balsamico

Skyl den blandede salat grundigt, og kom den i en stor skål.

Skær tomaterne i halve, og kom dem ligeledes op i skålen sammen med majs.

Hæld vandet fra pastaen, og vend dem forsigtigt i salaten.

Kyllingekødet skæres i grove tern, puttes i salaten, som du nu vender forsigtigt rundt. Brug gerne bare hænderne.

Slut af med at hælde lidt olivenolie og eventuelt en smule balsamico over din kyllingesalat med pasta.

Servér eventuelt salaten med sprøde, franske flutes.

Kyllingesalat med pasta er sund mad, der er hurtig at lave. Foto: Guffeliguf.dk.
Kyllingesalat med pasta er sund mad, der er hurtig at lave. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 4 Gennemsnit: 4]

Ris, ros eller spørgsmål?