Julens bedste vaniljekranse

Opskrift på julens bedste vaniljekranse. Den originale opskrift på julekranse, som man har bagt dem gennem tiden. De er stadig fantastiske.

Ingredienser til verdens bedste vaniljekranse er:

250 gram økologisk hvedemel
En halv teskefuld bagepulver
3 teskefulde vaniljesukker
200 gram koldt smør
1 æg
115 gram sukker
65 gram meget finthakkede mandler

Sådan bager du julens bedste vaniljekranse:

Kom hvedemel i en skål sammen med bagepulver og vaniljesukker, og rør det sammen.

Skær det kolde smør i små tern, og smuldr det let sammen med fingrene.

Kom de meget finthakkede mandler i.

Pisk æg og sukker sammen, og rør det i dejen, som nu æltes sammen.

LÆS OGSÅ
Gammeldags oksesteg i stegeso

Stil vaniljekransedejen på køl i 20 minutter. Dejen skal være kølig, men må heller ikke være for kold.

Kør dejen gennem en kødhakker uden kniv og hulskive, men blot så du får lavet de klassiske takkede stænger af kagedej.

Dem former du nu til vaniljekranse. Jeg synes det fungerer bedst når man laver vaniljekransene af stænger, der er cirka 10 centimeter lange.

Sæt vaniljekransene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i cirka 7-8 minutter ved 180 grader varmluft. De må ikke blive for mørke!

Tag de færdigbagte vaniljekransekager ud af ovnen og lad dem nu køle af.

De bedste vaniljekranse til julen laves med denne opskrift. Genrefoto: Guffeliguf.dk.
De bedste vaniljekranse til julen laves med denne opskrift. Genrefoto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 3 Gennemsnit: 5]

Ris, ros eller spørgsmål?