Sådan laver du verdens bedste jordbær panna cotta. En virkelig lækker flødebudding. der toppes med sukkerkogte jordbær.
Jordbær panna cotta er en super dejlig dessert, som alle godt kan lide.
Samtidig er det en ret nem dessert at lave, så du skal ikke være bange for at kaste dig ud i opgaven.
Opskriften er beregnet som dessert til 4-6 personer.
Ingredienser til jordbær panna cotta
2,5 deciliter piskefløde (38%)
25 gram økologisk rørsukker
1 vaniljestang (kornene fra stangen)
1 blad husblas
Sukkerkogte jordbær laver du af
400 gram frosne jordbær
1 spiseskefuld rørsukker
1 teskefuld vaniljesukker
NB: Jordbær panna cotta skal ialt på køl i tre timer inden servering
Fremgangsmåde
- Kom først et blad husblas i en skål med koldt vand, hvor det skal opblødes i fem minutter.
- Hæld fløden i tykbundet kasserolle.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en kniv. Kom dem i gryden med fløde og læg også vaniljestangen derned. Det hele giver smag.
- Tilsæt også rørsukker, og kog nu fløden op til kogepunktet.
- Vrid husblas fri for vand, og rør den ud i den letkogende fløde.
- Tag gryden af of lad flødemassen køle lidt ned i fem minutter.
- Fordel den så i 4-6 glas. Jeg synes sagtens den kan række til seks personer, men du kan sagtens også blot fordele den i fire glas, hvor portionerne jo så bliver lidt større. Stil glassene på køl i to timer.
- Kom de frosne jordbær i en kasserolle sammen med rørsukker og vaniljesukker, og kog dem under jævnlig omrøring i 6-8 minutter.
- Du skal ikke tilsætte vand, da de frosne jordbær afgiver rigeligt med væske. Og mere vand vil blot udvande smagen af jordbær.
- Køl jordbærmassen ned. Drys eventuelt lidt rørsukker på toppen, så der ikke dannes skind.
- Efter at dine panna cotta har kølet de to timer, fordeler du de sukkerkogte jordbær på de nu stivnede panna cotta, og stiller dem derefter på køl indtil servering.
De må gerne få mindst en time i køleskabet inden de skal spises.
Se også mine opskrifter på:
Klassisk panna cotta a la Italien
Din vurdering
-
Jordbær panna cotta
Tina
Hvad med rarbabere i stedet for jordbær
Madensverden.dk
Hej Tina
Det vil da være en fremragende idé 🙂
Det vil jeg lige prøve af.
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Helle
Hej. Kan man lave desserten dagen før - dvs. de kommer til at stå i køleskabet i ca. 24 timer inden servering.
mvh
Helle
Guffeliguf.dk
Hej Helle
Det kan du du sagtens, og det bliver den næsten kun bedre af, da den så når at sætte sig ordentligt.
God fornøjelse - det er en super god dessert 🙂
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk