Grillet kylling på rotisserie (Weber Q3200 gasgrill)

Sådan laver du den perfekte kylling på rotisserie. Rotisserie er roterende grillspyd, som giver dig en virkelig mør og smagfuld kylling. Hver gang.

Kylling på rotisserie er en særdeles nem måde at lave grillkylling på, og her kan du se hvordan du bedst laver den i en Weber gasgrill. Og det gælder både i Weber Q3000 og Weber Q3200.

Du kan også få rotisserie til en kuglegrill, og hvis du holder en middel varme (på cirka 200 grader) i kuglegrillen, ja så er stegetiden den samme.

Du griller kyllingen på rotisserie ved indirekte varme.

Til grillet kylling på rotisserie til fire personer skal du bruge:

LÆS OGSÅ
Rødspætteruller på grill med parmaskinke og citron

1 økologisk kylling fra Løgismose på omkring 1.500 gram
3 spiseskefulde citronsaft
3 spiseskefulde olie
2 teskefulde fint salt
2 teskefulde paprika

Stegetid for kylling på rotisserie: Cirka 75 minutter ved 200 grader

Sådan laver du grillet kylling på rotisserie i en gasgrill:

Bland først citronsaft, olie, salt og paprika sammen i en skål, og rør det ud.

Skyl kyllingen under koldt vand, og sørg for den er het ren. Er der indmad i kyllingen, skal det selvfølgelig ud :-)

Dup kyllingen tør med køkkenrulle, og træk nu kyllingen på pinden til din rotisserie. Spænd den fast med de to spyd, og husk at placere kyllingen midt på spyddet.

LÆS OGSÅ
Hel lakseside i ovn eller grill skal steges i 20 minutter

Smør nu kyllingen godt ind med marinaden.

Varm gasgrillen op ved fuld varme – hvor begge brændere er tændte. Efter 6-8 minutter slukker du den inderste brænder og skruer varmen på den den yderste brænder ned på lidt under halvt blus (så den holder en varme på omkring 200 grader).

Så sætter du din rotisserie i grillen, spyddet på, og sætter gang i motoren, så kyllingen begynder at rotere stille og roligt. Du skal aldrig tænde grillen op med din rotisserie i grillen – den monterer du først når grillen er varm.

Og bruger altså din rotisserie under indirekte varme.

Lad nu kyllingen rotere på spyddet i cirka 75 minutter.

LÆS OGSÅ
Grillspyd med mørbrad og brunchpølser

Hvis du vil være sikker på sprødt skind, stopper du din rotisserie ti minutter før, så skindet grilles helt sprødt.

Kylling på rotisserie får sin fantastiske smag fordi fedtet hele tiden løber rundt om kyllingen under grillningen. Lidt som at øse smag på kødet konstant :-)

Lad kyllingen trække ti minutter på spyddet inden du tager den af, og skærer den ud til anretning.

Sådan ser en lækker kylling på rotisserie i en Weber Q3200 gasgrill ud. Kyllingen skal grilles på det roterende spyd i cirka fem kvarter (75 minutter). Foto: Guffeliguf.dk.

Sådan ser en lækker kylling på rotisserie i en Weber Q3200 gasgrill ud. Kyllingen skal grilles på det roterende spyd i cirka fem kvarter (75 minutter). Foto: Guffeliguf.dk.

Ris, ros eller spørgsmål?