Culotte: Den møreste culottesteg på gasgrill (billeder)

Culotte: Jeg har fundet metoden til, at lave den allermest møre okseculotte på grill (eller i ovn).

Du intervalsteger culotten på en gasgrill, Weber Q3200, men du kan selvfølgelig også lave din culotte i enten kuglegrill eller ovnen.

Følg de gode tips her, så er du sikker på en mør, lækker og saftig culotte.

Først lidt gode råd til tilberedning af culotte. Jeg har lavet denne i en gasgrill, en Weber Q3200, som giver et godt resultat. Du kan selvfølgelig sagtens tilberede culotten i en kuglegrill eller en ovn. Hold varmen på omkring 175 grader, så er stege- og hviletid den samme.

Hviletiden er vigtig. Og den skal være lang! Mindst en halv time, men gerne op mod 45 minutter, hvis du kan vente på det. Husk at starte i god tid med at stege culotte.

Når din culotte er færdig, kan det være svært at se hvor den tynde ende er, da culotten trækker sig sammen. Et godt tip er, at stikke en kødnål eller tandstikker i den tynde ende når du kommer kødet på grillen – så er du ikke i tvivl, når kødet skal skæres.

LÆS OGSÅ
Nem sovs med sennep, kalvefond og fløde (og timian)

Vi har marineret denne culotte med en god grillolie, men du kan sagtens bruge andre ting i stedet. Olie med finthakket rosmarin og hvidløg er lækkert, eller du kan også nøjes med bare at krydre med salt og peber.

Husk at salte okseculotten godt – du skal bruge cirka to teskefulde salt.

Du skal bruge (til 6 personer):

1 okseculotte af god kvalitet – jeg har brugt en rød hereford
4 spiseskefulde god grillolie
2 strøgne teskefulde salf
1 lille bundt frisk timian
1-2 gerne frisk rosmarin
Salt og friskkværnet peber

Sådan laver du okseculotte i grill:

Start med at tage okseculotten ud af køleskabet en halv time før du skal i gang. Den skal ikke være for kold, når den kommer på grillen.

Soignér så culotten, det vil sige, at du lige skærer eventuelle fedtstykker og andet snavs fra undersiden. Tør også blodet af med lidt køkkenrulle.

Køb en okseculotte af god kvalitet, og husk, at du får hvad du betaler for. Foto: Guffeliguf.dk.
Køb en okseculotte af god kvalitet, og husk, at du får hvad du betaler for. Foto: Guffeliguf.dk.

Så snitter du krølfedtet på oversiden med en skarp kniv. Gør som jeg har gjort på billedet her – snit krølfedtet i ruder på skrå. Husk ikke at skære ned i kødet, så saften løber ud mens vi griller.

LÆS OGSÅ
Svinemørbrad på gasgrill (Weber Q3200) - saftig og mør
Rids din okseculotte med en skarp kniv. Husk ikke at skære ned i selve kødet, men kun ridse krølfedtet. Foto: Guffeliguf.dk.
Rids din okseculotte med en skarp kniv. Husk ikke at skære ned i selve kødet, men kun ridse krølfedtet. Foto: Guffeliguf.dk.

Så smører du culotten ind i grillolie på begge sider. Massér grillolien godt ind i kødet. Start med oversiden, så undersiden, og slut af med oversiden igen.

Smør din culotte med en god grillolie, og læg lidt frisk rosmarin og timian på krølfedtet. Foto: Guffeliguf.dk.
Smør din culotte med en god grillolie, og læg lidt frisk rosmarin og timian på krølfedtet. Foto: Guffeliguf.dk.

Drys salt over krølfedtet på oversiden. Krydr med friskkværnet peber, og riv den friske timian og rosmaring groft, og læg det oven på culotten. Så er den klar til stegning.

Tænd gasgrillen på fuldt blus – begge brændere skal være tændte! Varm grillen godt igennem. Når den er varm, slukker du for den midterste – inderste – brænder, og skruer den anden brænder ned på lavt blus. Du skal holde en temperatur i din gasgrill på omkring 175 grader.

Læg nu din okseculotte midt på grillen – du griller den ved indirekte varme! Luk grillen, og giv okseculotten 15 minutter.

Okseculotten skal på en varm rist, og steges ved 175 grader. Vi steger den direkte på risten - men du kan også lægge den i et fad. Du skal dog så ikke tilsætte vand eller anden væde. Foto: Guffeliguf.dk.
Okseculotten skal på en varm rist, og steges ved 175 grader. Vi steger den direkte på risten – men du kan også lægge den i et fad. Du skal dog så ikke tilsætte vand eller anden væde. Foto: Guffeliguf.dk.

Efter 15 minutter hiver du culotten ud, og nu skal den hvile i 15 minutter – UDEN at være overdækket!

Så skal den 15 minutter tilbage i grillen. Stadig ved omkrimg 175 grader.

Så hiver du culotten ud igen i 15 minutter – stadig uden at overdække eller indpakke den!

LÆS OGSÅ
Grillspyd med oksemørbrad og skønne grøntsager

Nu er der i alt gået en time. 15 minutter i grillen. 15 ude, 15 inde og 15 ude. Og altså i alt 30 minutter inde i gasgrillen. Nu skal vi til den sidste grill-fase.

Under den sidste stegning stikker du et stegetermometer i okseculotten. Den skal nå en temperatur på præcist 56 grader. Foto: Guffeliguf.dk.
Under den sidste stegning stikker du et stegetermometer i okseculotten. Den skal nå en temperatur på præcist 56 grader. Foto: Guffeliguf.dk.

Stik et stegetermometer i okseculotten – det skal ind i midten i den tykke ende. Læg så din okseculotte tilbage i grillen, og grill den videre indtil den opnår en kernetemperatur på 56 grader. Hverken mere eller mindre! Tag så okseculotten ud af grillen.

Okseculotten skal hvile mindst 30 minutter efter stegning. Gerne 45 minutter. Pak den godt ind i sølvpapir. Foto: Guffeliguf.dk.
Okseculotten skal hvile mindst 30 minutter efter stegning. Gerne 45 minutter. Pak den godt ind i sølvpapir. Foto: Guffeliguf.dk.

Nu pakker du okseculotten godt ind i alufolie/sølvpapir. Giv den bare en 3-4 lag, den skal pakkes godt ind! Lad nu culotten hvile i 30-40 minutter. Jo, det er lang tid, men det giver en fantastisk culotte.

Sådan skal din okseculotte se ud inden udskæring. Helt perfekt og mør. Læg mærke til den smukke farve og stegeskorpe. Foto: Guffeliguf.dk.
Sådan skal din okseculotte se ud inden udskæring. Helt perfekt og mør. Læg mærke til den smukke farve og stegeskorpe. Foto: Guffeliguf.dk.

Så er du klar til servering. Skær din okseculotte fra den spidse ende, og helst i ikke for tykke skiver.

Skær indtil midten på den led, og vend så okseculotten en halv omgang, og skær fra siden. Så opnår du de mest møre stykker kød.

Sådan skærer du din møre okseculotte ud. Først halvvejs ind fra den spidse ende, og dernæst fra siden af resten. Foto: Guffeliguf.dk.
Sådan skærer du din møre okseculotte ud. Først halvvejs ind fra den spidse ende, og dernæst fra siden af resten. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 193 Gennemsnit: 3.5]

17 tanker om “Culotte: Den møreste culottesteg på gasgrill (billeder)

  • 4. juli 2015 at 14:12
    Permalink

    Super opskrift – stegen blev rigtig mør og saftig. Krydrede den bare med salt og peber og det var fint.
    Hilsner fra Andreas Weber Hansen i Odense

  • 4. juli 2015 at 20:51
    Permalink

    Hej Guffeliguf
    Vi lavede den i aften og det er den bedste culotte vi har fået ever. Tak. Og vi lod den trække i tre kvarter. Helt perfekt.
    Vh Silas – vi bor i Randers

  • 6. juli 2015 at 14:27
    Permalink

    Hej Andreas’
    Tak for det, og vi mener selv det er den absolut bedste måde at lave okseculotte på. Og salt og peber er et glimrende krydderi til culotte. Et andet trick er, at købe et glas med marinerede hvidløg, og blende dem – inklusiv en del af olien i glasset. Det smører du så culotten med – det er meget lækkert.
    Bedste hilsner fra Guffeliguf.dk.

  • 6. juli 2015 at 14:28
    Permalink

    Tak for det Silas, og culotten bliver bedst, hvis den får lov til at trække i tre kvarter. Så holder du saften i stegen. Godt du ku’ li’ den – det her er simpelthen bare den bedste opskrift på okseculotte.
    Bedste hilsner fra Guffeliguf.dk.

  • 8. juli 2015 at 10:57
    Permalink

    Den bedste opskrift på culotte på grill. Blev mega mørt :-) Tak for opskriften.
    Vh Per

  • 14. august 2015 at 17:03
    Permalink

    Tak Per – det er jeg glad for at høre. Det er også en helt perfekt opskrift på culotte på grill, som altid giver et godt resultat. Fortsat god appetit med det :-)
    De bedste hilsner
    Holger
    Guffeliguf.dk.

  • 26. maj 2016 at 16:47
    Permalink

    Fin opskrift…… forstår dog ikke helt denne nærmest religiøse brug af stegetermometer…… brug fingrene (du kan mærke på kødet, hvornår det er klart) i stedet :o)

  • 27. maj 2016 at 12:01
    Permalink

    Hej Dalager
    Tak for indsparket, og fin pointe :-)
    Min erfaring er bare, at der kan være forskel på kødet, og med et stegetermometer er man i hvert fald sikker på, at man rammer den rigtigt.
    Nogle vil endda sige, at de kan SE på culotten når den er færdigstegt :-) Men det kræver at man er ret erfaren.
    Bedste hilsner
    Holger
    Guffeliguf.dk.

  • 4. juni 2016 at 17:21
    Permalink

    Tak :-)
    Det er nemlig en god culotte.
    Bedste hilsner, Holger, Guffeliguf.dk.

  • 16. juli 2016 at 0:08
    Permalink

    Lavede denne til min gæster i aftes med en kalveculotte, aldrig har jeg lavet så mør en culotte. Blev lavet på en gasgrill. Kødet vejede 1200 gr og blev grillet ved ca 175 gr +- 25 gr og det var 61 gr efter de første 4x 15 min, så et godt råd er at sæt et termo meter i før 3 gang. Men super lækker og mørt kød????????

  • 16. juli 2016 at 16:17
    Permalink

    Hej Ivan
    Mange tak – hvor er det dejligt at høre. Og okseculotten bliver nemlig utrolig mør.
    Det med stegetermometeret er vigtigt, for man ved aldrig helt hvor lang tid de enkelte stykker kød skal have.
    Tak fordi du delte din oplevelse med os.
    De bedste hilsner
    Holger
    Guffeliguf.dk.
    PS: Hvis du vil have mørt kød, så prøv også opskriften her på siden med langtidsstegt oksespidsbryst. Det er vanvittig godt :-)

  • 28. august 2016 at 12:01
    Permalink

    Hej
    Jeg prøvede opskriften i går aftes med et fantastisk resultat.
    Hvordan får man stegen til at beholde den røde farve til under serveringen?
    Erling

  • 28. august 2016 at 12:16
    Permalink

    Hej Erling
    Tak for det – og ja, culotte bliver altid mørt på denne måde. Og med masser af smag.
    Du har sikkert gjort alt det du skal, men det vigtigste er hviletiden efter tilberedningen, og at den ikke får højere kernetemperatur, da den jo “steger” lidt videre under hviletiden.
    Og så er min erfaring også, at der er forskel på kød. Den ene steg forbliver fin og rosa, mens en anden hurtigt bliver mere grå.
    Så det bedste råd er nok bare, at gøre som i opskriften – og så nyde hvor godt okseculotten smager.
    De bedste hilsner
    Holger
    Guffeliguf.dk.

  • 10. september 2016 at 11:42
    Permalink

    Jeg skal lave den i aften men hvor lang tid skal den have efter de 2 gange 15 min

  • 10. september 2016 at 16:52
    Permalink

    Hej
    Det kommer an på hvor stor culotten er, men normalt er det 10-15 minutter. Brug dog helst et stegetermometer, for så er du sikker på at ramme den rette kernetemperatur. Og husk hviletiden – den er vigtig.
    Bedste hilsner
    Holger
    Guffeliguf.dk

  • 30. september 2016 at 18:41
    Permalink

    Den bedste culotte steg. Den bliver virkelig mør men jeg gav den et par grader mere fordi jeg foretrækker stegen gennemstegt. Men rigtig god opskrift.
    Vh Søren

Ris, ros eller spørgsmål?