Kan man lave bankekød i ovn? Sagtens, og her er opskriften på bankekød i stegeso eller rømertopf, som giver den bedste sovs.
Bankekød i ovn er en nem variant af den klassiske bankekød, der normalt laves i gryde.
Men retten er faktisk ganske fin at tilberede i ovnen, hvor det gøres i en stegeso eller rømertopf. En gryde kan dog også sagtens anvendes, men husk at håndtag skal skulle tåle varmen.
Se også: Lækker gullasch med kartoffelmos
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på bankekød i ovn
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 700 gram okseyderlår - i skiver
- 2 deciliter hvedemel
- salt og friskkværnet peber
- 6 deciliter kalvefond - koncentrat + vand
- 2 rødløg
- 3 laurbærblade
- 4 kviste timian
- 2 spiseskefulde gastrik - kan udelades
Sådan gør du
- Til bankekød i ovn starter du med, at. komme hvedemel i en dyb tallerken, hvor det blandes med lidt salt og friskkværnet peber.
- Læg skiver af okseyderlår mellem to fryseposer på et skærebræt, og bank dem let flade med en kagerulle. Dyp derefter i melet, og læg til side. Fortsæt på samme måde med resten af kødet.
- Smelt en klat smør på en meget varm pande, og brun kødskiverne i 30 sekunder på hver side, og læg dem derefter i en stegeso eller rømertopf.
- Løg pilles, deles på midten og skæres i skiver. Svits løgene kort på panden i lidt smør, og hæld så kalvefond og gastrik ved. Tilsæt også laurbærblade og timian. og giv det et kort opkog.
- Hæld det så over kødet, og læg låget på.
- Stil stegeso eller rømertopf ind i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft, hvor bankekødet skal have omkring halvanden time. Altså 90 minutter.
Næringsindhold
Tips
Tag bankekødet ud af ovnen, og servér straks sammen med hjemmelavet kartoffelmos og kogte ærter.
På grund af hvedemelet på kødet er sovsen cremet ind til en helt perfekt konsistens, og bankekødet er mørt som smør.
Anret eventuelt også med et stykke hjemmebagt italiensk bondebrød.
Se også: Bøf Stroganoff - opskrift på gryderet med oksekød
Din vurdering
-
Bankekød i ovn
Del dine ideer og tanker med os andre her: