Banana split med hjemmelavet chokoladesauce og flødeskum

Banana split med hjemmelavet chokoladesauce er en fantastisk dessert, der laves med banan, is, chokoladesauce og hasselnøddeflager.

Jeg elsker banana split med hjemmelavet chokoladesauce!

Dels er den særdeles nem at lave, og dels smager den jo helt fantastisk.

Hvor store du laver portionerne er selvfølgelig op til dig, men i denne opskrift er den med to kugler vaniljeis til hver.

Du kan selvfølgelig sagtens halvere den – eller lave din banana split endnu større :-)

I linksene finder du opskrifterne på henholdvis hjemmelavet vaniljeis (som kan laves uden at eje en ismaskine), og på hvordan du laver den helt perfekte, hjemmelavede chokoladesauce. Det er nemlig meget nemt, og bedre end de industrifremstillede.

LÆS OGSÅ
Sådan laver du den bedste skipperlabskovs

Og så er det med bananerne. Brug ikke bananer, der er for grønne. De skal helst være modne, og det betyder, at de gerne må have lidt brune pletter på skrællen. Så har de mest sødme – og passer bedre til en banana split.

Endelig: Hvis du nu ikke orker at lave din is eller chokoladesauce selv, ja så kan du selvfølgelig også slippe godt afsted med de færdigkøbte versioner :-)

Du skal bruge – banana split med hjemmelavet chokoladesauce til fire personer:

4 modne bananer
8 kugler vaniljeis
8 spiseskefulde flødeskum
8 spiseskefulde hjemmelavet chokoladesauce
4 spiseskefulde hasselnøddeflager

Sådan laver du banana split med hjemmelavet chokoladesauce:

LÆS OGSÅ
Spinatsalat med tomater og rødløg

Start med at piske flødeskum helt stift, og tag isen ud af fryseren i god tid.

Flæk bananerne på langs med en skarp kniv, og pas de ikke brækker over.

Anret dem på en tallerken.

Læg to kugler vaniljeis midt mellem de halve bananer, og hæld chokoladesauce hen over is og banan.

Kom så et par gode spiseskefulde flødeskum oven på isen (og chokoladesauce), og slut af med at drysse hasselnøddeflager over.

Så er din banana split med hjemmelavet chokoladesauce klar til servering, og dine gæster bliver ellevilde.

Banana split med hjemmelavet chokoladesauce er en fantastisk dessert, der laves med banan, is, chokoladesauce og hasselnøddeflager. Foto: Guffeliguf.dk.

Banana split med hjemmelavet chokoladesauce er en fantastisk dessert, der laves med banan, is, chokoladesauce og hasselnøddeflager. Foto: Guffeliguf.dk.

Ris, ros eller spørgsmål?