Balsamicomarineret kyllingebryst på grillen

Med denne opskrift på balsamicomarineret kyllingebryst får du grillet kylling, så englene synger. Servér den gerne med bønnespiresalat.

Kylling på grillen kan laves på et utal af måder, men denne opskrift med balsamicomarineret kyllingebryst er super god.

Den giver en mør, saftig og sprød kylling, der samtidig har den helt rette smag af grillet kylling.

Jeg har anvendt to store stykker økologisk kyllingebryst fra Løgismose, der blandt andet kan købes i Netto.

De har haft en bedre opvækst, og det tror jeg giver en bedre smag. Samtidig har de en god størrelse.

Til balsamicomarineret kyllingebryst til to personer skal du bruge:

LÆS OGSÅ
Burgerbøf af oksekød - bedste opskrift fra grillen

2 stykker kyllingebryst på hver 200 gram

2 spiseskefulde balsamico
2 spiseskefulde olivenolie
1 teskefuld sennep
1 teskefuld salt

Sådan laver du balsamicomarineret kyllingebryst på grillen:

Kom først balsamico, olivenolie, sennep og salt i en frysepose.

Rengør kyllingebrysterne, og kom dem ned til marinaden. Vend det godt rundt, så du får fordelt marinaden på kyllingekødet.

Nu kan du slippe afsted med at lade kyllingebrysterne marinere en halv times tid i køleskabet hvis du har travlt, men de bliver bedre hvis de trækker et døgn tid. Og 10 timer er bedre end fire.

Tænd grillen og varm den godt igennem. Jeg har grillet disse stykker kyllingebryst i min Weber Q3200 gasgrill, men de kan selvfølgelig også grilles i en kuglegrill.

LÆS OGSÅ
Hjemmebagte pitabrød - nem opskrift på luftige pita

Men det er vigtigt det sker ved lav varme, så i gasgrillen skruer du ned på laveste blus når grillen er gennemvarm.

Smør grillristen grundigt med rapsolie, og læg de marinerede kyllingebryster på. Du griller dem ved direkte varme.

Jeg har anvendt to store stykker økologisk kyllingebryst fra Løgismose, der blandt andet kan købes i Netto. De har haft en bedre opvækst, og det tror jeg giver en bedre smag. Samtidig har de en god størrelse.

Luk låget, og lad dem nu grille i fem minutter.

Så vender du dem, og griller dem færdige i yderligere fem minutter på den anden side. Luk låget igen.

LÆS OGSÅ
Marinerede koteletter på grill (bedste paprikamarinade)

Tag de balsamicomarinerede kyllingebryster af grillen, og krydr dem med friskkværnet peber og en smule groft salt.

Servér dem gerne med en salat med bønnespirer og ristede cashewnødder. Og selvfølgelig et stykke hjemmebagt flutes.

Grillet og velstegt balsamicomarineret kyllingebryst, der kan serveres med en salat med bønnespirer. Foto: Guffeliguf.dk.
Grillet og velstegt balsamicomarineret kyllingebryst, der kan serveres med en salat med bønnespirer. Foto: Guffeliguf.dk.
Giv din bedømmelse
[Ialt: 4 Gennemsnit: 5]

Ris, ros eller spørgsmål?