Lammekølle med flødekartofler er lækker gæstemad, Lammekøllen bliver perfekt når du steger det i ovnen ved 165 grader, og krydrer det med ramsløg.
Lav en lækker lammekølle med flødekartofler i ovn, der passer perfekt til påske og andre festlige lejligheder i løbet af året.
Stegetid for lammekølle i ovn: 15 minutter ved 220 grader - derefter 60 minutter ved 165 grader.
Kernetemperatur for lammekølle: 65 grader før 15 minutter hvile (overdækket).
Opskriften er beregnet til mindst 6 personer, og kan eventuelt servere den sammen med en lækker spidskålssalat med æble.
Opskrift på lammekølle med flødekartofler
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 1,5 kilo lammekølle
- 5 fed hvidløg - i skiver
- 2 kviste rosmarin
- 1 deciliter olivenolie
- 2 teskefulde ramsløg - tørret eller en håndfuld friske, som du snitter)
- salt og friskkværnet peber
- 1 portion flødekartofler
Sådan gør du
- Start med at afpudse 1,5 kilo lammekølle. Skær fedtet fra med en skarp kniv, og fjern også eventuelle andre urenheder. Tør køllen af med et stykke køkkenrulle, så den ikke er våd.
- Skær 5 fed hvidløg i skiver, og pil bladene af 2 kviste rosmarin,
- Hæld 1 deciliter olivenolie op i en skål. og kom skiver af hvidløgsfed, rosmarin, 2 teskefulde ramsløg samt lidt salt og friskkværnet peber i. Rør det lidt rundt med en spiseske. Du kan som sagt også bruge friske og hakke ramsløgsblade.
- Med en spidsen af en skarp kniv skærer du nu en 15-20 små lommer i lammekøllen.
- Kom lidt af hvidløgsblandingen ind i hver lomme - sørg for der er et par skiver hvidløg i hver.
- Resten af marinaden smører du ud over lammekøllen, læg køllen i et ildfast fad, og så må den gerne stå og trække 15 minutter.
- Krydr også med lidt mere salt og friskkværnet peber.
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
- Gør 1 portion flødekartofler klar i fadet. I stedet for den anbefalede bagetid i opskriften i linket, skal flødekartoflerne blot ind og ud sammen med lammekøllen. Så er de perfekte.
- Stil din lammekølle med flødekartofler ind i ovnen - og nu skal den have 15 minutter ved 220 grader. Derefter skruer du varmen ned på 165 grader, og steger den færdig ved den lavere varme. Det tager cirka en time.
- Men stik et stegetermometer i din lammekølle, og når den viser 65 grader, ja så er køllen færdig. Læs mere om kernetemperatur i lam her.
- Tag lammesteg og flødekartofler ud af ovnen, pak et stykke staniol om den kødet - og læg et viskestykke over. Flødekartoflerne kan du også lige lægge et stykke sølvpapir over.
Kan det fryses?
Næringsindhold
Tips
Lad lammekøllen trække i 15 minutter - og så er den ellers klar til at blive skåret i tynde skiver.
Den perfekte lammekølle med flødekartofler serveres sammen med en god salat og eventuelt et stykke grydebrød. Velbekomme.
Svend Solgaard
Opskriften på lammekølle kan sagtens laves på en Weber q3200 man skal blot følge opskriften på at lave den i ovn. Kan med fordel udbene den og så lægge benet ind igen og snører den til, så er den let at udskære når man har fjernet benet efter grilning, læg den i en folie bakke under stegning